Anne Latour

– psykoanalytiker, forfatter, kommunikationsrådgiver mm.

Tilbage

Alt det, du er god til – kompetenceafklaring

  • Kategorier
  • Det kan være svært at vælge uddannelse og fremtidigt job i den mangfoldighed af muligheder, der eksisterer i dag. “Hvad kan jeg?”, “Hvad ville jeg have lyst til?”, “Hvad ville jeg være god til?” – er nogle af de spørgsmål, mange mennesker atter og atter stiller sig selv.

    Kompetenceafklaring har til formål at finde frem til alt det, en person er god til fagligt, personligt og socialt.  På kurset guides den enkelte frem til en kortlæggelse af egne styrker og begrænsninger, for på en langt mere velovervejet baggrund at kunne træffe nogle af de store, afgørende valg i tilværelsen så som udannelse og ståsted på arbejdsmarkedet.

    Indhold: 

    En kompetence er en persons evne eller færdighed til at udføre handlinger, eksempelvis i arbejdsmæssig sammenhæng. Der er tale om kompetencer, når en række almene, faglige og personlige kvalifikationer bringes i samspil og konkret handling.

    At være kvalificeret vil sige, ‘hvad man ved’ (‘viden at’).

    Kompetence vil sige, ‘hvordan man løser et problem med de kvalifikationer, man I forvejen har’ (‘viden hvordan’).

    Man vil typisk skelne mellem to typer kompetencer:

    De faglige kompetencer, der knytter sig specifikt til den funktion personen har, fx at skrive, at svejse, at besvare telefonopkald, at behandle sår, at sy… Der vil typisk være tale om de færdigheder, der læres gennem uddannelse, og som trænes gennem (praktisk arbejde) erfaring.

    De personlige kompetencer knytter sig til den menneskelige personlighed, og de tilegnes primært i omgangen med andre livet igennem. De betegner både de almene færdigheder, så som sprog, at kunne opfatte en besked, at kende klokken, høglighedsregler mv. , som en person nødvendigvis må have for at være på arbejdsmarkedet, og de personspecifikke, som ansvarlighed, selvstændighed, humor, tillid osv.

     

    Kompetencer handler altså kort sagt om evnen til at finde ud af, hvordan man bedst løser en opgave. På kurset vil du gennem en række specifikke øvelser blive guidet frem til at finde ud af  ALT DET, DU ER GOD TIL.

     

     

    Skriv en kommentar