Anne Latour

– psykoanalytiker, forfatter, kommunikationsrådgiver mm.

Artikel om eksamensangst

 

 

Angsten for klappen

 

For mange er eksamen et sandt mareridt. De frygter, at ’klappen går ned’ – uanset grundig forberedelse.

 

Af Anne Latour,

Psykoanalytiker, cand.mag.

 

Eksamen! Koldsved, mavepine, rystende hænder…

Kroppen vil ikke som hovedet. Tankerne forsvinder – man kan knap nok huske sit eget navn. Hvordan skulle man så kunne huske de matematiske formler? Verbernes bøjningsformer? Indbyggertallet i Mozambique?

For mange fremstår eksamen som et sandt mareridt. De frygter – trods ihærdig og grundig forberedelse – at ”klappen går ned”, når de sidder ved det grønne bord og skal vise lærer og censor, hvad de kan.

 

De ”glemte” traumer

Når ”klappen går ned”, skyldes det sjældent manglende faglig viden. De fleste, der lider af eksamensangst, har netop udviklet sig til veritable arbejdsbier for at gardere sig mod nederlag. Angsten er alt andet end rationel. Derfor hjælper hverken løftede pegefingre eller gode råd i stil med ”Tag det nu bare helt roligt. Det skal nok gå”.

Selv om størsteparten af dem, der lider af eksamensangst, er velbegavede, fagligt dygtige og oftest myreflittige, forhindrer eksamensangsten dem i at opnå de resultater, de rent faktisk fortjener.

Men hvad kommer den så af – eksamensangsten? Skal der findes en forklaring, må der søges på det ubevidste, ikke-logiske plan. Den oprindelige årsag, der kan være traumatiske oplevelser i den tidlige barndom, er ”glemt” eller rettere fortrængt til det ubevidste. Hvis fx det lille barn oplever til stadighed ikke at kunne indfri sine forældres eller pædagogerne i børnehavens forventninger om at ”være stor og dygtig” og ”kunne selv”, vil barnet vokse op med følelsen af at være udueligt og værdiløst – og dermed angst for forkastelse.

På gaden oplevede jeg en dag følgende: En lille tulle på 2– år forsøgte halvløbende og grædende at indhente sin mor, der gik et godt stykke længere fremme og skældte ud: ”Jeg sagde jo til dig, at der er langt. Det var dig selv, der ikke ville sidde i klapvognen, så nu er du selv ude om det. Jeg bærer dig ikke, uanset hvor højt, du hyler!” Moderen forventede dels, at barnet selv skulle være i stand til at vurdere afstande, og dels, at det selv skulle kende rækkevidden af sine kræfter. Forventninger, der er helt urealistiske at stille til en 2-3-årig.

De fleste vil sandsynligvis være i stand til at forestille sig det lille barns ubeskrivelige angst for at blive forladt af sin mor der på fortovet – i barnets bevidsthed langt, langt hjemmefra. På den måde kan den voksne – måske uden at ville det – komme til atter og atter at minde det lille barn om sin uformåenhed, om ikke at være god nok, så barnet efterhånden kommer til at føle sig værdiløst og må leve med angsten for at blive ”smidt væk”.

 

Se angsten i øjnene!

Det er bl.a. ved gentagne oplevelser af denne art, at barnet for at ”overleve” må fortrænge sine følelser. De konkrete angstprovokerende oplevelser kan være utallige, men fællesnævneren er, at den konkrete angst ”glemmes” – gemmes væk dybt i det ubevidste for først igen at dukke op senere i livet i stressede situationer, der kræver en ekstraordinær indsats, som eksempelvis eksamen.

I de seneste år er man i stigende grad begyndt at tilbyde eksamenstræningskurser, hvor angsten tages dybt alvorligt. Den større fokus har efter al sandsynlighed bevirket, at langt flere tør stå frem og tale åbent om deres angst. Hvor det tidligere fortrinsvis var ”de stille piger”, kurserne tiltrak, har billedet ændret sig, så det i dag ikke kun piger og kvinder, men også drenge og mænd, der vover at henvende sig for at få hjælp.

Det kræver hårdt arbejde at komme angsten til livs, og det kræver frem for alt personlig involvering at skabe en stabil kontakt mellem angstens følelsesmæssige og fornuftsmæssige aspekter. Vigtigst er det – i stedet for at undgå angsten – at se den i øjnene og tale om den. Lige så vigtigt er det at styrke selvfølelsen og arbejde på at udvikle selvtillid. Herefter kan man anvende ”redskaber” som positiv tænkning, teknikker til kontrol af angsten, styrkelse af samspillet mellem krop og psyke – alt efter hvilke problemer man har behov for at få bearbejdet.

 

Læs om øvelser mod eksamensangst i ’Eksamen uden angst – vend svaghed til styrke’ (Klim 2000) af Anne Latour & Karin Overballe.